Chernobyl – Pripyat

Historien bag:

Atomulykken i Chernobyl indtraf lørdag den 26 april 1986 klokken 01:23 på Chernobyl atomkraftværket.

Ulykken skete, fordi de ansatte på værket skulle lave et forsøg, der gik mere end galt.

Ved ulykken, der regnes som den værste i atomkraftens historie, eksploderede reaktor nr. 4, og  eksplosionen sendte en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren. Dette materiale drev med vind og nedbør ud over dele af det vestlige Sovjetunionen, Europa, Skandinavien og helt til det østlige USA. Store dele af Hviderusland og Ukraine blev slemt forurenet, og 336.000 mennesker måtte evakueres og genhuses andre steder.

Mængden og spredningen af radioaktiv forurening hersker der tvivl om; i en Schweizisk rapport er anført, at 60% af forureningen landede i Hviderusland, mens Europas grønne partier og bevægelser har udsendt en rapport, der hævder, at halvdelen af nedfaldet endte udenfor de tre tidligere sovjetrepublikker. Chernobyl-ulykken udløste mere end fire hundrede gange den radioaktive forurening, der kom af atombomben over Hiroshima.

I dag er Rusland, Hviderusland og Ukraine uafhængige stater, men de har arvet en tung økonomisk byrde med at rydde op og behandle mennesker for skader fra ulykken. Det er svært at sætte et tal på dødsofrene for begivenhederne i Chernobyl, eftersom sovjettidens hemmelighedskræmmeri gør det svært at spore de enkelte ofre. De sovjetiske myndigheder forbød læger at angive “stråling” som dødsårsag, og ukomplette lister over ofre blev offentliggjort. Men de mange dødsfald som følge af især kræft som man forventede på længere sigt efter ulykken, har endnu ikke vist sig, og hvis de gør, bliver det svært med sikkerhed at udpege atomulykken som årsagen. Ifølge en rapport fra 2005 udarbejdet under ledelse af IAEA og WHO er antallet af døde som følge af Chernobyl ulykken 56, dvs. 47 arbejdere, der ryddede op på anlægget efter ulykken, samt ni dødsfald som følge af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn, og dertil forventes det, at 9000 ud af de ca. 6,6 millioner berørte mennesker på sigt vil dø af en eller anden form for kræft. På den anden side sætter Greenpeace antallet af dødsofre til 93.000, men henviser til at nyligt offentliggjorte statistikker tyder på yderligere 200.000 dødsfald i perioden fra 1990 til 2004.

Nu er byggeriet af en skal, der skal omslutte reaktor nummer 4, ved at blive bygget. Den er 110 meter høj, 165 lang og 260 meter bred og har en levetid på 100 år og en vægt på 30,000 tons. Planen er at den i 2017, når den står færdig, vil blive skubbet på plads over reaktor nummer 4 og dermed lukke af for strålingen fra reaktoren. Og så vil der kunne begyndes på at pille reaktoren fra hinanden under mere sikre forhold, end hvis det var i fri luft. Pris: 2,15 Billioner Euro.

 

Pripyat:

Byen blev grundlagt den 4. februar 1970. Det var den niende by i Sovjetunionen der blev bygget i forbindelse med et atomkraftværk, til at huse medarbejdere. Byen nåede et indbyggertal på 49.400, før den blev evakueret pga. ulykken.

Da byen blev grundlagt, bød den på luksus, der overgik størstedelen af de andre byer i Sovjetunionen. Med en afstand til atomkraftværket på cirka to kilometer var det den nærmeste by, og blev derfor hårdest ramt under ulykken. Pripyat er stadig radioaktiv, og ubeboelig og man regner med at der går omkring 2000 år før der igen kan bo mennesker i byen.

Først 36 timer efter ulykken på Cherrnobylværket, evakuerede regeringen alle 49.400 indbyggere i Pripyat med løftet om, at evakueringen var midlertidig og højst ville vare tre dage. Dette var imidlertid en løgn, det havde til hensigt at få folk til at forlade området hurtigt. I Pripyat findes stadig i dag personlige effekter fra indbyggere i de forladte boliger.

Efter evakueringen blev byen en del af “30 km zonen”, der var den kraftigst radioaktive del af området omkring atomværket. Zonen overvåges af Ministeriet for Ekstraordinære Situationer, en afdeling oprettet efter ulykken på Tjernobylværket. Der er stadig nogen trafik ind og ud af området, og således holdes i hvert fald et jernbanespor i drift til at transportere medarbejdere og personale frem og tilbage til Tjernobylværket. Der foregår en stor mængde efterforskning og undersøgelser i området.

I dag står byen som en spøgelsesby. Byen er langsomt, men sikkert ved at blive opslugt af vegetationen.  Vilde dyr som vildsvin, los og ulv er langsomt vendt tilbage til området. Krybskytteri og tyveri er blevet et problem i området. Det blomstrende dyreliv gør det lukrativt at jage i Zonen, ligesom der også findes en del effekter blandt de efterladte personlige ejendele i byen, som kan være indbringende. Senest har der været rapporter om hvordan bl.a. jern og aluminium er blevet smuglet ud i større mængder og solgt, hvilket indebærer en risiko, da materialer fra zonen stadig er radioaktive.

Besøgt September 2015